Om Albertslund Børnefestuge

I 2024 har børnefestugen 40 års jubilæum.

Siden 1984 har kommunens dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger arrangeret en Børnefestuge. Det er pædagogerne, der arrangerer, organiserer og fuldt og helt står for festugen.

Første dag i ugen bruges til en imponerende indretning af festpladsen, som også omfatter en teltlejr, hvor et stort antal børn og voksne overnatter i ugens løb.

Mottoet for Børnefestugen har alle årene været: "Institutioner gør noget sammen".

Festugen har haft skiftende temaer i årenes løb - Eventyr, Vikingetiden, Middelalderen, Bondesamfund og Folkeovertro, Leg og Bevægelse,Indianersamfund ,Olympiske Lege, Cirkus og meget mere.

Alt i alt deltager omkring 3000 børn i festugen, og forældrene møder talstærkt op til grillaftener og hjælper med praktiske opgaver, før, under og efter.

 

Børnefestuge 2024 finder sted i uge 25 (18-19-20 juni) i Kongsholmparken.      

Opsætning og nedtagning af telte og festplads  sker d.16-17 og 21 juni. Frivillig hjælp fra forældre er meget velkomment.